Materialegruppen har sammen med Danish Power Systems, Serenergy i Hobro og Aalborg Universitet fået bevilling til et projekt om udvikling af et 5 kW brændselscellemodul. Projektets titel er COBRA – COmmercial BReakthrough of Advanced fuel cells – og støttes af Energiministeriets Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP. Det samlede støttetilsagn til partnerne er på 25 mio. kr.